Resultatet af den åbne høring af forståelsesramme og analysemodel til kategorisering af basisdata.
Der er indkommet høringssvar til den åbne høring af forståelsesramme og analysemodel til kategorisering af basisdata fra:
-
Erik Stubkjær, Aalborg Universitet
-
Geoforum v. Peter Normann
-
COWI v. Rasmus Ødum
-
Grundkort Fyn v. Frits Frandsen
Disse svar samt en opsamling blev behandlet på styregruppemødet i Servicefællesskabet for Geodata den 31. maj.
Styregruppen i Servicefællesskabet konstaterer med tilfredshed, at høringssvarene udtrykker opbakning til styregruppens arbejde for at udmønte det nye helhedsorienterede syn på basisdata som et fælles fundament for infrastrukturen for geodata.
Styregruppen besluttede, at de indkomne bemærkninger skal indgå i arbejdet med at konkretisere, hvordan det videre arbejde med referencedata kan organiseres, og hvordan de ansvarlige aktører kan inddrages i dette arbejde. Styregruppen forventer at sekretariatet fremlægger en mere udfoldet plan på et kommende møde.
Vedlagt er de indkomne høringssvar samt opsamlingen til styregruppen