Servicefællesskabet for Geodata udtaler
Den kommende kommunalreform kræver mange tilpasninger i den offentlige administration, bl.a. i registre og it-systemer.
Geodataområdet kan medvirke til at de administrative omlægninger sker sikkert og rationelt og samtidig bidrager til en effektiv digital forvaltning.
De administrative sammenlægninger og opgaveflytninger i forbindelse med den kommende kommunalreform medfører betydelige omkostninger til nødvendige tilpasninger i arbejdsgange, administrative systemer og it-systemer. Af hensyn til effektiviteten og kvaliteten er det vigtigt, at omlægningerne foretages med udgangspunkt i et langsigtet perspektiv og kravene til fremtidens digitale forvaltning. Der er behov for sammenhængende initiativer som kan sikre, at der ikke sker unødvendige fejlinvesteringer og pengespild i forbindelse med implementeringen af kommunalformen.
Inden for kort og geodataområdet mener Servicefællesskabet for Geodata, at der i forbindelse med kommunalreformen skal arbejdes for
- at gennemføre en sikker omlægning og tilpasning af geografisk orienterede registre og nøgledata
- at etablere af en fælles standardiseret landkortlægning
Sikker omlægning og tilpasning af geografisk orienterede registre og nøgledata
Mange geografiske objekter (ejendom, vej, vandløb mm.) er tilknyttet administrative koder, som relaterer sig til f.eks. kommuner og amter. Erfaringerne fra etableringen af Bornholms Regionskommune har vist, at der er væsentlige problemer i forbindelse med omlægning og konvertering af registrene mm.
Eksempelvis kan nummerering af objekter inden for den enkelte kommune eller det enkelte amt være den samme, som i nabokommunen eller naboamtet. Derfor vil der opstår en række problemstillinger i forbindelse med implementeringen af kommunalreformen. Problematikken berører mange registre og der bør sættes fokus at etablere sikre og rationelle løsninger, der er parate, når de nye administrative grænser implementeres.
For geodataområdet vurderes følgende at være mest kritisk:
Ejendomsregistrering
De kommunale registre på ejendomsområdet benytter i høj grad kommunekoden som en del af identifikationen af ejendomme, bygninger m.v. Samtidig er tildeling af identifikationer af ejendomme sket inden for den enkelte kommune og samme ejendomsnummer kan derfor forekomme i to nabokommuner. Derfor vil sammenlægninger af kommuner betyde, at den nuværende entydighed går tabt og der skal gennemføres rettelse eller ny tildeling af identifikationer for at genoprette entydigheden. Det skal samtidig sikres, at der også kan skabes en sammenhæng til de historiske ejendomsregistreringer, der var gældende før kommunesammenlægningerne.
Det nuværende ejendomsnummer er på 6 cifre, men der er et indbygget check der bevirker der kun er godt 80.000 numre til rådighed for hvert kommunenummer. Hvis man laver meget store kommuner kan der komme så mange ejendomme indenfor kommunen at der kan være behov for flere numre. Det kan gøres ved en udvidelse af ejendomsnummeret med et ciffer eller evt. ved at fjerne tjekket fra det nuværende hvilket vil være det billigste i følgerettelser.
I de statslige krav til det fremtidige BBR er der indført tekniske nøgler på samtlige niveauer, der fremover kan sikre entydigheder af bl.a. bygninger, enheder og adresser uanset det kommunale tilhørsforhold. Disse nøgler eksisterer allerede i BBR og anvendes af nogle kommuner fx. i forbindelse med geokodning af bygninger, men der er endnu ikke fra statslig side fastsat regler for brugen af dem.
Adresser
Adressen er en af de mest anvendte geografiske nøgler i både den offentlige forvaltning og i den private sektor. Entydige og gode adresser er det væsentligste grundlag for alarmcentralerne og for politi og ambulancer - og dermed for borgerens sikkerhed og velfærd. En strukturreform vil betyde at op imod 17.000 vejnavne som omfatter ca. 400.000 husstande, ikke længere vil være entydige på landsplan. Konkret kan der komme flere gader med samme navn indenfor samme kommune.
Da en så omfattende ændring af vejnavne ikke vil være mulig eller ønskelig, må der tilknyttes et stednavn e.l. til disse veje for at sikre entydigheden. Det vil være en udfordring at gennemføre dette på en homogen og sikker måde, og med det mindst mulige ressourceforbrug. Løsningen vil medføre, at alle IT-systemer som i dag håndterer adresser, skal blive i stand til at håndtere det nye stednavnelement. Endelig vil der være mange opgaver i forbindelse med de vejnavne og husnumre som går på tværs af de nuværende kommunegrænser, som skal ændres for at opretholde et entydigt system af husnumre. Brug af kort- og geodata vil være grundlaget for at stat, regioner og kommuner kan løse disse opgaver.
Erhvervs og Boligstyrelsen er sammen med CPR-kontoret, KL og Kort & Matrikelstyrelsen gået i gang med at undersøge muligheden for at identificere veje med flertydige vejnavne i de nye kommuner, og muligheden for IT-understøttelse af den fornødne ajourføring af CPR's vejregister.
Veje
Kommunekode og vejkode udgør tilsammen vejidenten i CPR’s vejregister. CPR’s vejident er rygraden i den præcise fastsættelse af en adresse, og indgår dermed i et utal af IT-systemer indenfor alle grene af den offentlige forvaltning. I forbindelse med strukturreformen vil alle kommune- og vejkoder i CPR-systemet blive udskiftet (konverteret) til nye koder, hvilket betyder at alle eksterne IT-systemer samtidig skal gennemføre en tilsvarende total konvertering af samtlige identer.
Ved hjælp af geodata og GIS vil man i god tid kunne forberede og "spænde et sikkerhedsnet ud" under denne omfattende opgave, bl.a. ved at forberede et system af stabile identifikationer (nøgler), som er uafhængige af den kommunale inddeling.
Kort & Matrikelstyrelsen og Vejdirektoratet har gennemført en analyse, der har belyst behov og muligheder for en samordning af de offentlige forvaltningers vejadministration.
Som et resultat af analysen er der opstillet et koncept - "Danmarks Veje", der har som overordnet mål at sikre, at den offentlige sektors beskrivelse af og informationer om det danske vejnet er samordnet, således at data fra de involverede offentlige myndigheder – stat, amt og kommune, hænger sammen og kan bruges i sammenhæng.
Ved at skabe denne datamæssige sammenhæng øges mulighederne for effektivisering og rationalisering i den offentlige kort- og vejforvaltning.
Det forventes også at en mere fleksibel og lettere adgang til data, vil give større efterspørgsel på geografisk stedfæstet vej- og trafikdata.
Vandløb
Vandløb administreres af henholdsvis amter for så vidt angår amtsvandløb, og kommuner for så vidt angår kommunale og private vandløb. Vandløbenes identifikation og interne nummerering af vandløbsstationer og andre stedbestemte identer vil skulle revideres i forbindelse med ændring af de administrative grænser. Der skal tages hensyn til både administrationen af de fysiske, biologiske og kemiske forhold i vandløbene og de juridiske forhold i relation til vandløbsregulativerne, som har stor betydning for de enkelte lodsejere. Desuden skal implementeringen af vandrammedirektivets retningslinjer tænkes ind i den fremtidige identifikation af vandløbene.
En datamodel for amternes vandløb er fastlagt, dvs. at alle amters vandløbsdata vil kunne vises landsdækkende og sammenhængende f.eks. i Miljøportalen. I dag er amternes digitale vandløbsdata identificeret via amtsnummer. Dette nummer skal ændres til f.eks. vandramme-distrikt eller region, når der bliver arbejdet videre med udvikling af Miljøportalen.
Etablering af en sammenhængende teknisk og topografisk kortlægning
Der vil under alle omstændigheder være store udgifter forbundet med en sammenlægning af de eksisterende kort til ensartede kort i de nye kommuner. Digital forvaltning stiller imidlertid yderligere krav til kortlægningens kvalitet. Derfor skal der også i den nærmeste fremtid ske en modernisering af kortlægningen i de fleste kommuner.
Koordineres de nødvendige omlægninger i kommunerne med en samtidig modernisering er der store besparelser at hente i form af: Lavere investerings- og omlægningsomkostninger, lavere driftsomkostninger i fremtiden, vedvarende besparelser i administration og forvaltning samt en række ekstraværdier som følge af nye muligheder i den digitale forvaltning for alle administrative niveauer.
Servicefællesskabet for Geodata mener, at der i forbindelse med den kommende kommunalreform bør skabes en sammenhængende teknisk og topografisk kortlægning i et samarbejde mellem de kommunale, regionale og statslige parter.
Der bør tages udgangspunkt i et sæt basisdata, der udvælges inden for centrale fælles temaer med stor betydning for den offentlige forvaltning (dvs. bygninger, veje/trafik, vandløb/hydrografi og administrative grænser).
En fælles løsning kan hensigtsmæssigt tage udgangspunkt i Grundkortudvalgets konklusioner og anbefalinger, der er baseret på den vellykkede førstegangsproduktion af de såkaldte Fælles ObjektTyper (FOT) i 8 kommuner.
Det næste naturlige skridt på vej mod en fælles standardiseret og sammenhængende teknisk og topografisk kortlægning er at konkretisere og specificere hvilke fælles temaer med tilhørende objekter, der bør indgår i en fælles løsning.
For at sikre bred opbakning til specifikationerne for de basisdata/objekter, der skal indgå som en væsentlig del af en fælles løsning har Servicefællesskabet en arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen skal gennemgå de objektspecifikationer som er anvendt i forbindelse med Førstegangsproduktionen af FOT med henblik på en bred anvendelse og som en del af den geografiske infrastruktur i Danmark.
Herudover samarbejder Kort & Matrikelstyrelsen med kommunerne i hhv. Københavnsområdet (EKKO-samarbejdet) og Ringkøbing amt (RAK-samarbejdet) mhp. at implementere konkrete samarbejdsmodeller i fuld skala.
Servicefællesskabet for Geodata