Forside Forside
UdskrivUdskriv
 





Forslag til, "PlanDK2", en ny datamodel for kommunale plandata

Høring om "PlanDK2", en ny datamodel for kommunale plandata
Se model for kommunale plandata April 2004

En arbejdsgruppe under Servicefællesskabet for Geodata har udarbejdet et forslag til en ny datamodel for de kommunale plandata.

Der har længe været et behov for en ny datamodel for kommunale plandata. Dels fordi de eksisterende datamodeller ikke er tidssvarende, dels fordi plandata registreres forskelligt i kommunerne, amterne, Told&Skat og Landsplanafdelingen.

En af manglerne ved de eksisterende modeller for plandata har været, at de kun omhandler planernes egenskabsdata (attributter). PlanDK2 beskriver også retningslinierne for registrering af planernes geografiske afgrænsninger (geometrien). Der er tale om enkelte, men grundlæggende topologiske regler for etablering af plandata.

Behovet for en ny fælles datamodel er blevet aktualiseret af den forestående kommunalreform, der betyder at plandata for forskellige kommuner skal lægges sammen. Af hensyn til samspillet med andre typer data og brugen af plandata i fremtidens digitale forvaltning er det vigtigt at sammenlægningen af plandata i kommunerne sker efter en fælles datamodel.

Arbejdsgruppen bag forslaget til "PlanDK2" består af repræsentanter for kommunerne, KL, Erhvervs- og boligstyrelsen, Told&Skat samt Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanafdelingen.

Forslaget til en ny datamodel sendes hermed i høring. Kommentarer og forslag sendes til . Høringen løber frem til og med onsdag den 19. maj 2004.

I sammenhæng med arbejdet med datamodellen er der i et fælles projekt under Servicefællesskabet for Geodata udarbejdet et forslag til et nyt plansystem for kommunale plandata. Dette system skal sikre at plandata kun registreres ét sted, samt at der er effektiv adgang til plandata. Også forslaget til et nyt plansystem kan kommenteres, se Nyt plansystem


 



Samarbejdspartnere

Miljøministeriet
Klima- og Energiministeriet
Kommunernes Landsforening
Danske regioner
Transportministeriet
Økonomi- og Erhvervsministeriet
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling
Fødevareministeriet 
Kort- og Matrikelstyrelsen

Link til Geodata-info.dk
Metadata


Link til Inspire Danmark
Geodata i EU

Plansystem.dk

Projekt FOTdanmark.dk

XYZ-Geodata  - Rentemestervej 8  - 2400  København NV  - Tlf:  7254 5000  - Email: 
Til toppen