|
Den Digitale Taskforce har netop udgivet et nyhedsbrev indeholdende
udtalelser fra KL og IT- og Telestyrelsen: Geodata - Rygraden i effektiv digital forvaltning Af Bettina Carina Larsen (Projekt Digital Forvaltning)
Tæt fællesoffentligt samarbejde er nødvendigt, hvis borgere, virksomheder og forvaltningerne skal have nemmere adgang til fælles, harmoniserede, standardiserede data om for eksempel adresser,
matrikelnumre, veje m.m., (geodata). Servicefællesskabet for Geodata har medvirket til at skabe grundlaget for effektiv digital forvaltning.
Geodata er data eller informationer, der kan stedfæstes. Geodata spiller en central rolle i mange myndigheders hverdag. Ifølge Eva Born
Rasmussen, Kontorchef i IT- og Telestyrelsen, er geodata "rygraden i effektiv digital forvaltning" og en vigtig del af de fælles-offentlige data. Derfor er Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling
(VTU) med i Servicefællesskabet for Geodata, repræsenteret ved IT- og Telestyrelsen.
Om Geodata
Når vi i Danmark snakker om geodata menes der data om 'et sted', forstået som en polygon, fx et areal som der udbetales EU støtte til (en såkaldt 'mark/blok'), et jordstykke som der kan bygges på ('en matrikel') eller et område som reguleres af fx en kommuneplan. Der kan også være geodata relateret til de 'objekter' som er på stedet, fx en havn, en sø, en bygning. Geodata kan opfattes som 'nøgler' i sagsbehandlingen, der giver adgang til eksisterende registre og sager. Derfor spiller geodata en central rolle i mange myndigheders opgavevaretagelse, og det er vigtigt, at geodata kan tilgås nemt og integreres sømløst i en lang række at yndighedernes fagsystemer.
Ét fælles kort giver besparelser
I dag udarbejder og vedligeholder både kommunerne og staten hver deres type kort over Danmark. Vedligeholdelsen af landsdækkende kort er meget dyrt. Derfor har Servicefællesskabet igangsat projektet FOTdanmark.
Ifølge Sofie Astrid Jensen, der repræsenterer KL i sekretariatet for Servicefællesskabet er målet "at få lavet et fælles geografisk grundlag for både kommunernes og statens administration. Vi skal have ensartede, landsdækkende kort, der opfylder begge parters behov". Ét fælles kort gør det nødvendigt med kun én definition på sø, hus, vej m.m. på tværs af den offentlige forvaltning. Deraf kommer navnet
'fælles objekt typer' (FOT). "Målet er at et geodata objekt som fx en sø i Danmark kun har én definition, dvs at de egenskabsdata, der er knyttet til søen beskrives ens af alle - og at der er en entydig
sammenhæng mellem mellem hvordan en sø fremtræder på kortet og den måde den beskrives på i registrene. Det er med andre ord nødvendigt at
standardisere data", forklarer Eva Born Rasmussen. I forlængelse af FOTdanmark projektet er et af de fremtidige mål, at det fælles kort skal kunne 'tale' sammen med registre. Fra et luftfoto vil man i fremtiden kunne zoome ind på et hus, en matrikel, en vej og lignende, og her vil man med ét klik kunne komme direkte videre til for eksempel BBR-registret eller andre relevante registre. Denne mulighed vil således give hurtig og nem adgang til oplysninger for et geografisk område, og vil, forklarer Eva Born Rasmussen "åbne op for nye, innovative muligheder i forvaltningen". Fællesoffentligt samarbejde nødvendigt
Få at nå ambitionen om ét fælles kort, der er integreret med registre, er det nødvendigt med samarbejde på tværs af den offentlige sektor. Det
gælder især udviklingen af standarder. FOTdanmark projektet udvikler standardiserede datadefinitioner, og her har både de fællesoffentlige parter og relevante private interessenter været inddraget.
Servicefællesskabets arbejde med datastandarder omhandler også hvilke typer udvekslingsformer, der skal anvendes. Det er besluttet at anvende OIOXML og GML. Derudover har Servicefællesskabet skabt overblik over de geodata, det er hensigtsmæssigt at standardisere ved hjælp af en model for infrastrukturen af geodata i forvaltningen. Eva Born Rasmussen påpeger nødvendigheden af det fællesoffentlige samarbejde. "Det fællesoffentlige samarbejde omkring geodata er nødvendigt for at kunne udarbejde fælles datastandarder, da mange
forskellige sektorer berøres af geodata. Der skal skabes en tværoffentlig tilslutning til standarderne". Standardiseringsarbejdet med geodata vil ifølge Eva Born Rasmussen få stor betydning fremover:
"Med standardiseringen af geodata i samspil med de udviklede kerneskemaer har man lagt et fundament for standardisering af de fælles-offentlige data - nu har vi infrastrukturen, som vi kan bygge videre på". "Man skal dog huske, at den vigtigste udfordring for Digital Forvaltning i dag er governance, dvs styringen af aftaler og organiseringen af samarbejdet. Servicefællesskabet har vist vejen for et succesfuldt samarbejde om at skabe en fælles forståelse af de
forretningsmæssige behov og de tekniske udfordringer, samt sikret at rammerne for samarbejdet er på plads. Det var ikke situationen for bare fem år siden. Ejerskab til og prisfastsættelse af data, finansiering af løsningerne og rettighedsproblematikker er dog fortsat en barriere for nem brug af data og helt konkrete udfordringer i Digital Forvaltning, også for Servicefællesskabet for Geodata", siger Eva Born Rasmussen Store besparelser og effektiviseringsgevinster
Når ét fælles kort er en realitet vil der være tale om en stort effektiviseringsgevinst både for kommunerne og staten. En formentlig endnu større effektiviseringsgevinst ligger i ideen om "løbende
sagsorienteret ajourføring", som opnås ved integreringen af kort og registre, der opdateres automatisk, påpeger Sofie Astrid Jensen. Derved
undgås dobbeltregistreringer, da data kun registreres og ajourføres ved kilden én gang for alle og derefter stilles til rådighed for forvaltningerne via de nye luftkort. Arbejdet med geodata skaber også større sikkerhed. Eva Born Rasmussen forklarer: "I tilfælde af katastrofer eller terror skal man hurtigt kunne skabe overblik over et område. Her er det vigtigt, at man kan få adgang til opdaterede standardiserede kort og data. Det nytter jo ikke noget, hvis vi sender ambulancerne til det forkerte sted og måske
ligefrem skal hente et gammelt Krak kort frem for at orientere sig i et område uden klar vej- og husnummer-visning". På EU-plan arbejdes der også med geodata. Ved årsskiftet forventes et EU-rammedirektiv at træde i kraft, som skal give større harmonisering af geodata i medlemslandene. INSPIRE (Infrastructure for Spatial Innovations in Europe) hedder projektet, der skal give blandt andet borgere, organisationer og forvaltninger adgang til geodata på tværs af
EU. "Hvis der sker en miljøkatastrofe i en flod i Polen, er det visionen, at man internationalt har så tilpas standardiserede data, at
de nationale varslingssystemer kan udveksle de nødvendige data på tværs af landegrænser og aktivere de andre landes beredskab". Med Servicefællesskabets arbejde er Danmark allerede godt på vej til at opfylde INSPIRE kravene: "I Danmark er vi faktisk allerede i harmoni med grundtankerne fra INSPIRE på miljøområdet", forklarer Eva Born Rasmussen.
Servicefællesskabet for Geodata
Servicefællesskabet for Geodata blev etableret i 2002 for at koordinere og samordne forskellige typer geodata.
Servicefællesskabet er et fællesoffentligt samarbejde mellem Kort- og Matrikelstyrelsen, KL, Amtsrådsforeningen, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Direktoratet for FødevareErhverv, Vejdirektoratet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Målet med servicefællesskabet er at skabe fælles digitale løsninger, der understøtter effektiv digital forvaltning.
|